Voksenshow

Bugtaleren Sine tager vennerne med på scenen, når hun fyrer op under det voksne publikum. I et rigtigt Sine Show medvirker Skildpadden Waldemar, Frække Rikke og en hemmelig gæst. Dette vanvittige team – Sine med vennerne – leverer den intelligente og hylende morsomme underholdning til både firmafest, julefrokost, receptioner, konferencer og din helt private fest.
Der er næppe noget mere underholdende, end når den teknisk super dygtige bugtaler Sine og hendes ”skæve” dukker sætter fuldt tryk på lattermusklerne med krasse bemærkninger om nationens aktuelle tilstand og vore kære politikeres seneste indfald. Hertil kommer, at der til alle show kan udarbejdes særlige indslag så virksomheden, chefen, fødselaren eller brudeparret bestemt ikke bliver overset. Direkte reklame er også mulig.

Du var en succes. Folk synes, det var rigtig morsomt. Vi var meget imponeret over din research. Du havde meget mere med end de oplysninger, du havde fået af mig. Så jeg anbefaler dig gerne til andre.
Bente Beyer
BMS A/S
Det var et KÆMPE HIT!!!!!! Flere af mine kollegaer sad bogstavlig talt og tudede af grin…Selv ælsker jeg nu Waldemar – han er skøøøn. Vores varehus chef Claus aka Doodi blev Sines nye dukke. Øj, jeg skraldgrinede – hun er virkelig virkelig dygtig, og jeg vil varmt anbefale Sine til andre som ønsker noget underholdning til en fest- Frække Rikke er en skøn skøn teenager, og som Sine selv siger, der er desværre alt for få kvindlige bugtalere – de bliver jo betalt for at knævre løs – he he he – alt i alt bekræftede det bare mit valg af underholdning var simpelthen i top!!!”
Jeanette
Kvickly, Helsingør.

Det vil være fair at nævne, at hovedpersonen i Sines bugtalershow for voksne er Skildpadden Waldemar, der med skjoldet fyldt med små snapseflasker og 180 års livserfaring, uden skam – og med et lille diskret hik – taler om alle de mennesker han har mødt i sit lange liv. Og skulle Waldemar blive lidt for selvhøjtidelig og lang i halmen, så er Frække Rikke hele tiden klar med et par mentale spark lige der, hvor det gør mest ondt – også på en skildpadde.
Sines bugtalershow for voksne er underholdning med humor og kant. Lige til stregen, men ikke over. En oplevelse som publikum taler om bagefter. Og du kan endda få showet skræddersyet til lige dit arrangement. Sine optræder både ved den private fødselsdag med 20 gæster og for virksomheden med 1000 ansatte.

https://www.high-endrolex.com/21